De romantiske oplevelser i Nordtyskland venter på dig
Tørster du efter en romantisk rejse med din kæreste? Sigt efter Nordtyskland.
Blot en sejltur væk fra Danmark venter hyggelige hansestæder, middelalderbyer, vidunderlig natur og en masse hyggelige oplevelser, som gør weekendturen på tomandshånd til noget helt særligt.
Klimasmart bådtur i Lübeck
Hansestaden Lübeck, som er på verdensarvslisten, har flere velbevarede historiske bygninger, som gør byen ekstra stemningsfuld, for eksempel det smukke rådhus og den mægtige byport Holstentor. Helt oppe ved byporten ligger Boat now, en virksomhed, som udlejer eldrevne både og gør det muligt at opdage byen på de mange historiekantede vandveje. Køb noget godt at tage med, for eksempel fra det nærliggende Markthalle Beach Bay, pak picnickurven og kast los.
Adresse: An d. Obertrave, 23552 Lübeck
boat-now.de
Fakkeloptog i Travemünde
I Travemünde lige nord for Lübeck er strandlivet altid i centrum, og at spadsere langs den over 100 år gamle strandpromenade er en favoritaktivitet for både lokale og besøgende.
På denne tid af året kan du opleve en helt anden type strandliv, takket være Travemünde-eksperten Eva-Maria Schulze. Hver fredag aften fra november til februar leder hun en strandpromenade i skæret fra fakler. At gå sammen og mærke varmen fra faklerne, hvor det eneste, der høres, er bølgerne, der slår ind mod stranden, er selvfølgelig ekstra hyggeligt, hvis du går hånd i hånd med din kæreste. Hvis I er heldige, er det endda under en stjerneklar himmel.
Den timelange promenade starter ved Strandterrassen kl. 19 og inkluderer en masse interessante fortællinger om Travemünde.
Læs mere på www.visit-travemuende.com
Cocktails med Hamborgs bedste udsigt
Hamborg er en af Europas mest romantiske weekendbyer. Her får I både historisk hansakultur og moderne, trendy storbyliv i ét. Det bedste sted at få et overblik over byen er Elbphilharmonie, Hamborgs nye koncerthus og landmærke. Her kan I både nyde kulinarisk og kulturelt køkken, men også en fænomenal udsigt. Her ligger nemlig en udsigtsterrasse med en strålende panoramaudsigt.
Et andet højdepunkt er skybaren 20 Up, som venter 90 meter oppe i luksushotellet Empire Riverside Hotel. Her kan I kigge ud over floden Elben og byen, mens I nipper til hver sin ”Gin basil smash” eller til hver sit glas champagne. Hvis I bliver sultne, serveres der også gourmet-sushi, kreeret af en Hamborgs dygtigste sushi-kokke.
Havnebyen Hamborg bør også opleves fra vandet. Der er flere forskellige bådture at vælge imellem, og mange af bådene afgår fra Landungsbrücke lige uden for Empire Riverside Hotel. Den historiske tur gennem Speicherstadt, som er på verdensarvslisten, er særligt romantisk, men at glide frem gennem byens gigantiske containerhavn sammen med din kæreste er også et minde for livet.
Adresser: Elbphilharmonie, Platz d. Deutschen Einheit 4, 20457 Hamburg
www.elbphilharmonie.de
Empire Riverside Hotel, Bernhard-Nocht-Straße 97, 20359 Hamburg
www.empire-riverside.de
Hold dampen oppe på Rügen
Tysklands største ø Rügen er også kendt som Tysklands Riviera, og her vrimler det med charmerende badehoteller – hvilket gør det til en perfekt destination for en romantisk weekend for to. Trods det er Rügen fortsat en uopdaget perle for mange danskere.
Den hyggeligste måde at komme rundt på øen er med Rasender Roland, Rügens eget damplokomotiv. Tag plads i en af de nænsomt restaurerede vogne og læn dig godt tilbage, mens I kører gennem vidtstrakte naturområder og forbi traditionsrige badesteder som Gören, Binz og Sellin.
Toget går næsten en gang i timen, se køreplanen på hjemmesiden.
Adresse: Bahnhofstraße 14, 18581 Putbus
ruegensche-baederbahn.de
Vandring langs kysten
I Nordtyskland er der vandreruter, som både passer til rutinerede langtursvandrere og til nybegyndere. Østersøruten, som er en del af den europæiske vandrerute E9, strækker sig 260 km mellem Lübeck og Ahlbeck og er en af Tysklands smukkeste vandreruter. Den er opdelt i flere etaper, og store dele af ruten går langs kysten, men landskabet varierer hele tiden. Langs vejen findes også flere pittoreske kystbyer, hvor man kan holde pause, måske sammen med energigivende tysk husmandskost og en kold øl.
Indled julen med markedshygge
Fra slutningen af november spreder duften af brændte mandler og Glühwein sig over Tyskland. Der begynder de tyske julemarkeder, som er noget af det mest romantiske, man kan besøge – og den perfekte start på julen. Tæt på havnene i Nordtyskland findes utallige markeder at vælge imellem, og for mange er julen ikke perfekt uden et besøg på mindst et af dem. Tre perfekte rejsemål for dig, som vil kombinere tysk julestemning med en weekend, er Lübeck, Rostock og Hamborg.