Camping i Harzen er måske den bedste måde at opleve områdets storslåede natur og charmerende byer på. Selv om Harzen kun ligger knap 4 timers kørsel fra grænsen, er naturen, byerne og omgivelserne så anderledes, at I straks vil føle jer på ferie langt væk hjemmefra.
Om I kommer med jeres egen velindrettede campingvogn, autocamper eller måske foretrækker at leje en campinghytte, så mærker I med det samme den helt særlige ferie-stemning, der altid findes på tyske campingpladser.
Harzen har mange campingpladser, og det kan være svært at vælge, hvilken I skal besøge. Men bare rolig, vi har udvalgt nogle af de bedste i det smukke bjergområde og giver her tips til byer og seværdigheder, der ligger tæt på, så I får det hele med på jeres campingferie til Harzen.
Harz Camp Goslar
Moderne camping tæt på by og natur
Harz Camp Goslar en en ny og moderne campingplads, som ligger lige uden for Harzens hyggelige hovedby, Goslar, men alligevel midt i naturen. Her finder I alt hvad, der skal til for at nyde en skøn campingferie. Og her er pladser til både autocamper, campingvogn og telt. Hvis I foretrækker at bo i hytte, så er det også en mulighed.
Udvalgte faciliteter:
På Harz Camp Goslar kan I bo i autocamper, campingvogn, telt eller i campinghytte. Her er et minisupermarked, vaskeri, køkken samt mulighed for tømning og rengøring af kemiske toiletter.
Ligger tæt ved:
- Harzens hovedby Goslar
- Den hyggelige by, Altenau
Det kan I lave på pladsen:
- Spille minigolf
- Fiske
- Leje cykler
Attraktioner og seværdigheder i nærheden:
- Rammelsberg-minen
- Harzen Nationalpark
- Liebesbank vandreruten
Adresse:
Clausthaler Str. 28, 38644 Goslar
www.harz-camp-goslar.de
Camping Okertalsperre
Naturskøn camping ved floden
Camping Okertalsperre er muligvis en af områdets smukkeste campingpladser. Den ligger midt mellem de smukke bjerge, skove og floden Oker. Perfekt til familier, der vil nyde naturen, roen og den friske luft.
Udvalgte faciliteter:
På Camping Okertalsperre er der pladser til både autocampere og campingvogne. Der er også vaskeri, køkken, et minisupermarked samt mulighed for tømning af kemisk toilet og gratis wi-fi.
Det kan du lave på pladsen:
- Bade og dyrke vandsport – der er direkte adgang til floden
- Fiske i floden
- Spille tennis
Ligger tæt ved:
- Den hyggelige by, Altenau
- Hovedbyen i Harzen, Goslar
- Kurbyen Bad Harzburg, med nogle af de bedste saltvandstermer i Niedersachsen
Attraktioner og seværdigheder i nærheden:
- Vandreture langs Harzer-Hexen-steig
- Mountainbiketur på de mange ruter i bjergene – her er noget for alle
- Bestige Blokbjergbjerg, via Goethevejen
- Urteparken Kräuterpark i Altenau
Adresse:
Kornhardtweg 2, 38707 Altenau
www.camping-okertalsperre.de
Campingplatz Braunlage
Camping lige ved Harzens nationalpark
Du finder Campingplatz Braunlage idyllisk placeret inde i skovene i Harzens bjerge, næsten stik syd for Harzens største bjerg, Bloksbjerg, og lige op ad Harzens Nationalpark.
Campingpladsen er perfekt til både par og børnefamilier, der elsker naturen. En kort kilometer fra pladsen finder I kurbyen Braunlage, som ud over den store kurpark også byder på en rig og spændende historie.
Udvalgte faciliteter på campingpladsen:
På Braunlauge Campingplatz er der pladser til både campingvogne, autocampere og telte. I finder også en fin legeplads, et minisupermarked samt toilet, bad, køkken, vaskerum og mulighed for tømning af kemisk toilet.
Det kan I lave på pladsen:
- Fiske i pladsens egen fiskesø
- Spise på pladsens restaurant, hvor I kan nyde traditionel tysk mad
- Tænde bål på bålpladserne
- Fin legeplads til børnenee
Ligger tæt ved:
- Kurbyen Braunlage
- Harzens Nationalpark
- Wurmberg, Harzens næsthøjeste bjerg
Attraktioner og seværdigheder i nærheden:
- Smukke vandreture i Harzens Nationalpark (Der er kabelbane direkte til Wurmberg)
- Vilde mountainbike-ruter
- Damptoget til toppen af Bloksbjerg (Kør til Harzer Schmalspursbahnen i Wernigerode)
- Det velbevarede gotiske kloster Walkenried
Adresse:
Am Campingpl. 1, 38700 Braunlage
www.campingbraunlage.de
Camping Alte Waldmühle
Sov i campinghytte eller egen campingvogn
Alte Waldmühle ligger sammen med hotellet af samme navn placeret midt i skoven, omringet af træer og tæt på mange sjove aktiviteter for voksne og børn. Her finder I pladser til både campingvogn, autocamper eller telt, men I kan også leje en campinghytte eller bungalow, hvis det passer jer bedre.
Udvalgte faciliteter:
På campingpladsen finder du køkken, vaskeri, sauna og mulighed for at tømning og rensning af kemisk toilet. Derudover er der gratis internet og mulighed for at købe morgenbrød.
Det kan I lave på pladsen:
- Tænde bål på den centrale bålplads
- Spise på pladsens restaurant
Ligger tæt ved:
- En Minigolfbane
- Tennishal
- Hesteudlejning
- Den farverige by, Wernigerode
- Harzens Nationalpark
- Middelalderbyen Quedlinburg, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste
Attraktioner og seværdigheder i nærheden:
- Damptoget til toppen af Bloksbjerg (Kør til Harzer Schmalspursbahnen i Wernigerode)
- Titan-RT, en af Europas længste hængebroer. Her kan I også prøve fritfalds-oplevelsen Megazipline
- Drypstenshulerne ved Rübeland
- Kabelbanen til Heksedansepladsen i Bodedalen ved Thale
Adresse:
Mühlental 118, 38855 Wernigerode
www.altewaldmuehle.de
KlosterCamping Thale
Camping i Harzen blandt sagn og legender
I den nordøstlige del af Harzen ligger KlosterCamping Thale. En hyggelig campingplads, der ligger i hjertet af Thales gamle bydel, lige over for et af de ældste klostre i Tyskland, Kloster Wendhusen. Men pladsen ligger også tæt på Harzens mange gamle legender og sagn, for det siges, at Thale og den smukke Bodetal-dal engang var samlingssted for hekse og selveste Djævlen. Pladsen er velegnet til både par og familier, der gerne vil være tæt på mange aktiviteter.
Udvalgte faciliteter:
Klostercamping Thale har pladser til både autocampere, campingvogne og telte. Derudover er der TV-tilslutning, vaskeri, køkken og mulighed for tømning af kemisk toilet.
Det kan I lave på pladsen:
- Spille fodbold, volleyball og basketball
- Spille minigolf og bordtennis
- Mulighed for at leje cykler
- Fin legeplads for børn
- Bodetal-dalen
- Middelalderbyen Quedlinburg, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste
Aktiviteter og seværdigheder i nærheden:
- Heksedansepladsen (Hexentanzplatz), et plateau i Harzens bjerge hele 454 meter over havet
- Roßtrappe, en 403 meter høj granitsten i Bodetaldalen, der ligger over for Heksedansepladsen
- Den 1 km. lange rutsjebane Rodelbahn Harzbob
- Harzer-Hexen-Stieg – en 100 km vandrerute mellem Thale og Osterode
Adresse:
Wendhusenstraße 3, 06502 Thale
www.klostercamping-thale.de
NB. Vi tager forbehold for ændringer i faciliteter på campingpladserne og henviser til campingpladsernes egne hjemmesider for et opdateret overblik.