Vi er meget glade for, at du viser interesse for Scandlines, og vi vil behandle din ansøgning med omhu og respekt. Hvis færgeoverfarter spiller en central rolle i dit projekt, er Scandlines en oplagt sponsor.

Vi modtager dog mange ansøgninger ugentligt, så for at gøre din ansøgning mest muligt relevant, skal vi bede dig om at læse nedenstående igennem, inden du udfylder ansøgningsformularen. Selvom din ansøgning opfylder kriterierne, så er det desværre ikke altid, at vi kan hjælpe med sponsorater.

Hvis du kan svare ja til nedenstående, så er du på rette vej:

  • Du ønsker færgebilletter og ikke økonomisk støtte.
  • Du ansøger på vegne af en klub/forening/skole/atlet.
  • Du skal være fyldt 18 år for at ansøge. Hvis du er yngre, er du meget velkommen til at bede din værge eller dine forældre om at ansøge på dine vegne.
  • Du har overvejet, hvordan Scandlines og dine interesser er et match, og hvordan du kan bringe Scandlines i spil på jeres marketing platforme.

Når du ansøger bør følgende punkter indgå i din ansøgning:

Beskrivelse:
Hvem er du/I og hvad går dit/jeres projekt ud på? Anfør meget gerne et tidsperspektiv også.

Relevans for Scandlines:
Hvordan giver dit projekt mening for Scandlines? Hvordan understøtter det Scandlines’ forretning?

Hvad kan din klub/forening/du bidrage med:
Forklar, hvordan Scandlines kan drage fordel af at støtte dit projekt. Hvilken form for markedsføring eller synlighed kan du tilbyde? Markedsføring hos jer, synlighed med logo,

Lokal forankring:
Projekter med fokus på lokalsamfundene omkring Lolland-Falster eller Nordtyskland vil have en fordel, da Scandlines har særlig forbindelse til disse områder. Fremhæv dette i ansøgningen.

Ved at skræddersy din ansøgning til Scandlines’ specifikke interesser og behov, kan du øge chancerne for at få støtte til dit projekt. Husk, at det er afgørende, at dit projekt ikke blot opfylder dine egne mål, men også skaber værdi for Scandlines som sponsor.

Vi gennemgår ansøgninger én gang om måneden og vender tilbage til dig, så snart vi har haft mulighed for at kigge på din ansøgning.

Læs vores privatlivspolitik her