Tag til oktoberfest i Rostock, Berlin og Hamborg
Vær med til oktoberfest i Tyskland med alt, hvad der hører sig til med skummede fadøl, stramme lederhosen og herlig hornmusik. Du behøver ikke tage hele vejen til München for at opleve den festlige stemning i ølteltene. Oktoberfest begynder lige på den anden side af grænsen i Rostock, ligesom de også fylder fadølskrusene i Berlins og Hamborg.
Læs mere om de forskellige oktoberfester, du hurtigt kan rejse ned til.
Tril direkte fra færgen til oktoberfest i Rostock
På Stadshavnen i Rostock bliver der fyret godt op for oktoberfesten to weekender i træk. Det er laaangt væk fra den velkendte i München, men til gengæld virkelig tæt på Danmark og mindst lige så sjovt.
I det store festtelt skruer bandet op for en polka, fællessang og Partykrachermusik (de helt store festhits), mens der serveres oktoberfest-klassikere som Fleischpflanzerl og Nackenschnitzel. Øllene serveres selvfølgelig i 1-liters krus med en Jägermeister eller en Obstler på siden. Kort sagt er Rostock Oktoberfest, præcis som en oktoberfest skal være.
Læs mere på www.rostockeroktoberfest.com, og skynd dig at sikre en billet. Det er en fest, som hele Hansestaden ser frem til.
Fest videre til oktoberfest i Hamborg…
Selvom Hamborg ligger mange timers kørsel fra München, byder byen stadig på masser af festlige muligheder for at opleve traditionel, tysk oktoberfest. Det gør byen perfekt til en weekendtur – fuld af stemning og kun 4 timer fra færgen.
I Hamborg har de officielle arrangementer været skudt i gang allerede fra den 6. september, hvorfor der er god grund til at starte her. Der findes fester flere forskellige steder i byen med livemusik, bayernske specialiteter og fadøl i stride strømme. Vi anbefaler det berømte Fischmarkt, der er en af Hamborgs største attraktioner og ligger perfekt placeret ved havnen i Sankt Pauli. Stemningen er i top til oktoberfest i Hamborg, ølpriserne er i bund, og der festes igennem til den lyse morgen og langt ind i oktober. Der er desuden liv og glade oktoberdage hos restauranten, Hofbraü an der Alster, og på flere forskellige venues rundt omkring i byen. Bare følg lyden og duften af øl.
…og fortsæt med oktoberfest i Berlin
Berlin vil også være med, når der er noget ved musikken i München. Derfor kan du roligt sætte dig bag rettet og styre bilen mod oktoberfest i Berlin, mens du glæder dig til en storbyferie fuld af fest og farver i bedste tysk tradition.
Til oktoberfest i Berlin finder du også alt fra lederhosen til hornorkester i løbet af efteråret og helt frem til den 13. oktober. Den skummende ølfest har her mere end 200.000 tørstige gæster hvert år – der er ingen gæsteliste, og dresskoden er som du kender den. Lederhosen, seler og beige sokker til ham – og den festlige og farverige dirndl til hende.
Oktoberfesten sætter sit tydelige præg på det centrale Berlin med blå og hvide øltelte, der er slået op rundt omkring i byen. Derudover er der to store, fede fester på programmet – en på Alexanderplatz og en på Zentraler Festplatz. Begge steder er skønne blandinger af bayeriske traditioner med øl, mad og musik.
På Alexanderplatz er der altid ét stort telt omgivet af et cirkus af karruseller, break dance, fadølsanlæg, pølseboder og meget mere. Et godt valg, hvis du ikke vil langt væk fra centrum. På Zentraler Festplatz bugner det med boder af mad og drikke, der blander sig med udklædte og festklare folk. Om eftermiddagen er der skruet op for den traditionelle, bayeriske musik, og efter klokken 18 bestemmer dj’en selv. Det store festtelt er over 1.600 kvadratmeter, så der er god plads til både at synge, danse og drikke fadøl. Vil du være vild, anbefaler vi fredag og lørdag, hvor der bliver godt fyldt op med mennesker og er ekstra gang i den. Og vil du hellere være fri for stor fest, er det stadig sjovt at opleve stemningen på en hverdag.
Gør oktoberfesten til en storbyferie
Skal det hele ikke handle om oktoberfest i Nordtyskland? Så er der masser af muligheder for at få endnu mere ud af din tur. Både Berlin og Hamborg har rigtig meget andet at byde på, samtidig med at du kan kigge forbi til en enkelt skål og schlager.
Det er altid billige færgebilletter og et hav af afgange – også i sidste øjeblik. Det gør bilturen til en af de tyske storbyer for en oplagt mulighed for en fed efterårsferie eller en skøn smuttur i september eller oktober. Både for dem der gerne vil shoppe, se seværdigheder, være oktoberfestlig eller bare slappe af i godt selskab på et af de mange hoteller.
Besøg Bordershop på vejen hjem
Når du nu har suget, alt hvad oktoberfest har at byde på til dig, og begynder at tænke på at vende snuden hjemad, så husk at du i Rostock finder grænsens bedste og billigste forhandler af øl. I BorderShop finder du alt fra de kendte mærker, du elsker, og til de finurlige specialøl, som du kan imponere vennerne med derhjemme. Så kør forbi BorderShop Rostock og bring den fantastiske stemning fra oktoberfesten med hjem. Så kan den sikkert holde langt ind i november.