Vil du have din klub eller forening med på en sejltur? ️Scandlines støtter mange gode projekter!

Som en af landsdelens største arbejdsgivere ønsker vi at være til stede der, hvor vores forretninger ligger og en stor del af vores medarbejdere og kunder bor. Vi tager vare og hånd om lokal udvikling og vækst. Vi forbinder Danmark og Tyskland, Skandinavien og det europæiske fastland - oven i købet med en maritim oplevelse.

Scandlines tror på, at vi har et ansvar, hvor vores færger sejler. Nogle af vores kerneværdier er at være et rederi, der både er godt for kunderne, miljøet og for de lokalsamfund, hvor vi driver vores forretning.

Derfor vil vi blandt andet gerne være med til at styrke fællesskabet på Lolland-Falster og i Nordtyskland. Vi er åbne for at støtte en bred vifte af projekter og initiativer, der bidrager positivt til vores nærmiljø. Det kunne være alt fra enkeltpersoner med en agenda, sportsklubber, kulturelle foreninger, miljøprojekter til sociale initiativer.

Ansøg om sponsorat, og sejl mod nye eventyr 🚢

Sådan ansøger du:

Læs nedenstående omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsformularen.

Vi er meget glade for, at du viser interesse for Scandlines, og vi vil behandle din ansøgning med omhu og respekt. Hvis færgeoverfarter spiller en central rolle i dit projekt, er Scandlines en oplagt sponsor.

Vi modtager dog mange ansøgninger ugentligt, så for at gøre din ansøgning mest muligt relevant, skal vi bede dig om at læse nedenstående igennem, inden du udfylder ansøgningsformularen. Selvom din ansøgning opfylder kriterierne, så er det desværre ikke altid, at vi kan hjælpe med sponsorater.

Hvis du kan svare ja til nedenstående, så er du på rette vej:

  • Du ønsker færgebilletter og ikke økonomisk støtte.
  • Du ansøger på vegne af en klub/forening/skole/atlet.
  • Du skal være fyldt 18 år for at ansøge
  • Du har overvejet, hvordan Scandlines og dine interesser er et match, og hvordan du kan bringe Scandlines i spil på jeres marketing platforme.

Når du ansøger bør følgende punkter indgå i din ansøgning:

Beskrivelse:
Hvem er du/I og hvad går dit/jeres projekt ud på? Anfør meget gerne et tidsperspektiv også.

Relevans for Scandlines:
Hvordan giver dit projekt mening for Scandlines? Hvordan understøtter det Scandlines’ forretning?

Hvad kan din klub/forening/du bidrage med:
Forklar, hvordan Scandlines kan drage fordel af at støtte dit projekt. Hvilken form for markedsføring eller synlighed kan du tilbyde? Markedsføring hos jer, synlighed med logo,

Lokal forankring:
Projekter med fokus på lokalsamfundene omkring Lolland-Falster eller Nordtyskland vil have en fordel, da Scandlines har særlig forbindelse til disse områder. Fremhæv dette i ansøgningen.

Ved at skræddersy din ansøgning til Scandlines’ specifikke interesser og behov, kan du øge chancerne for at få støtte til dit projekt. Husk, at det er afgørende, at dit projekt ikke blot opfylder dine egne mål, men også skaber værdi for Scandlines som sponsor.

Vi kigger ansøgninger igennem primo hver måned, og stræber efter at vende retur inden den 15. i måneden.