De fleste har sommerfugle i maven, inden de starter et nyt job. I Scandlines forbereder vi dig så godt som muligt allerede inden din første arbejdsdag med et onboarding-program, der er tilpasset din funktion og placering i organisationen.
Inden du begynder, modtager du en digital invitation til onboarding-portalen. Her er mere information om os, de forskellige afdelinger, vores mål og værdier og anden praktisk information.
Skal du arbejde på søen, skal du gennemgå en række lovpligtige sikkerhedskurser, der også ligger i tråd med vores høje fokus på sikkerhed.
På din første arbejdsdag bliver du tilknyttet et individuelt eller gruppeorienteret onboardning-forløb, så du kommer så godt fra start som muligt.