Brug din bizz fra Brobizz eller andre bizz’er, der er tilknyttet EasyGo, til at købe færgebilletter og hurtig check-in i havnen uden håndteringsgebyr. Bizzen virker i havnene i Rødby, Puttgarden, Gedser og Rostock.
Fordele ved at bruge bizz på færgen
En bizz fra Brobizz eller andre bizz’er tilknyttet EasyGo er elektronisk betaling, hvor beløbet automatisk trækkes fra det tilknyttede betalingskort.
Det er der mange fordele ved:
- Hurtig og nem check-in i havnen uden brug af betalingskort
- Køb udvalgte billetter via din bizz
- Automatisk betaling
- Spar håndteringsgebyret i havnen
- SMILE medlemmer optjener SMILE point på færgebilletter betalt med bizz
-
Køb udvalgte billetter med din bizz fra Brobizz eller EasyGo. Prisen afhænger af rejsedato, overfart og billettype.
Bizz-billetter over Rødby-Puttgarden
Du kan købe en Bizz Flex og en Bizz Standard billet til rejser over Rødby-Puttgarden.
Priser og øvrige vilkår for bizz-billetter er de samme som almindelige Standard og Flex billetter.
I havnen i Rødby eller Puttgarden kører du til Blå bane, hvor du vælger billet og ser den aktuelle pris.
Hvis din bil er over 6 meter lang, skal du køre til Gul bane.
Bizz-billetter over Gedser-Rostock
Du kan købe en Bizz Flex billet til overfarten over Gedser-Rostock.
Priser og øvrige vilkår for Bizz Flex billetten er de samme som for vores almindelige Flex billetter.
Hvis din bil er over 6 meter lang, skal du køre til Gul bane.
-
De fleste bizz'er er tilknyttet EasyGo, som er et samarbejde mellem automatiske betalingsanlæg i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Du betaler med din bizz på alle vores overfarter samt i alle andre betalingsanlæg, der er med i EasyGo.
Vil du ikke betale med bizz ved check-in, så opbevar den i en foliepose.