Left navigation


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 efter en fusion mellem de to største færgerederier i Danmark og Tyskland.

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.

Kort_DK

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne ombord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker. 

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Få mere at vide

Besøg vores presseside, hvis du vil vide mere om Scandlines. Her finder du alle vigtige informationer om rederiet og har mulighed for at downloade dokumenter, billeder og videoer.

Klik her, for at komme til vores presseside.



Scandlines - Der er noget ved at sejle