Left navigation


ZERO EMISSION

ZERO EMISSION: Batteridrevne færger på Rødby-Puttgarden

Hos Scandlines har vi en klar målsætning: at gøre færgedriften grøn. Allerede i dag sejler vi med hybridfærger, der forurener betydeligt mindre end almindelige færger. 

Vores mål er at sejle emissionsfrit med batteridrevne færger - altså helt elektrisk - om nogle få år. Det kalder vi ZERO EMISSION.

Vi reducerer vores elforbrug konstant

I øjeblikket har vi fokus på løbende at reducere vores elforbrug per overfart. Vi investerer i energieffektivisering og justeringer i driften, der fører til store energibesparelser. 

På den cirka 18,5 kilometer lange rute Rødby-Puttgarden har Scandlines siden åbningen af ruten i 1963 forbedret sit koncept for trafikmaskinen til perfektion. Én afgang hver halve time i hver retning, 24 timer i døgnet, 365 dage om året – det bliver til over 34.000 afgange årligt. Derfor har selv små justeringer store effekt. 

Overfarten tager kun 45 minutter, og losning og lastning kan klares på 15 minutter. Det er dermed den hurtigste og mest effektive rute fra Skandinavien til det europæiske fastland – og snart kan den også blive den mest miljørigtige! 

Samarbejde med miljøorganisationer

Scandlines har gennem en årrække samarbejdet med den tyske miljøorganisation NABU (NABU – Naturschutzbund Deutschland e.V.). 

Samarbejdet har resulteret i en løbende udvikling af rederiets grønne initiativer. 
NABU logo
 NABU rådgiver Scandlines om tiltag, der skal gøre virksomheden endnu grønnere. Udover tiltag i forbindelse med selve færgedriften er der også tiltag på områder som etablering af grønne områder til flora og fauna, arbejdskraftens frie bevægelighed og energiforsyning.

NABU har blandt andet rådgivet Scandlines i forbindelse med omstillingen fra traditionel dieseldrift til hybriddrift, og målet for begge parter er emissionsfri færgedrift.

Zero emission ligger kun få år ud i fremtiden

Strømmængden, færgen skal bruge, er stor, og færgen skal kunne lades i løbet af de blot 15 minutter, den ligger i havn.
Rent teknisk kan lade sige gøre - det uafhængige analyseinstitut DNV GL har vurderet vores planer og bekræftet, at ren el-drift er mulig om nogle få år.

Scandlines hybrid ferry - zero emission

Projektet er i fuld gang

Vi er i tæt dialog med samarbejdspartnere indenfor levering af strøm, lagring og overførelse, samt har en god dialog med politikere og andre relevante samarbejdspartnere.

Langt den største del af energibehovet vil blive dækket af overskydende kapaciteter fra de allerede eksisterende, lokale vindenergi-producenter.

På ruten Helsingør-Helsingborg sejler færgerne allerede emissionsfrit.
Læs mere om batteridrevne færger på Øresund


Scandlines - Der er noget ved at sejle