Left navigation


1988: Passager nummer 100.000.000

Lige fra starten var sejladsen en succes med stigende passagertal og afgange. I 1977 rundede man et skarpt hjørne med 50 millioner passagerer i alt. Overfarten nåede sit foreløbige højdepunkt i starten af 1980’erne med fem store færger i sommerhalvåret og syv dobbeltture i døgnet per skib. Succesen forsatte, og i 1985 blev det fejret, at selskabet for første gang nogensinde havde overført seks millioner passagerer på ét år.

Året 1988 blev endnu en milepæl i overfartens historie: Passager nummer 100 million blev budt velkommen om bord. Med fortsat stigende trafik indsatte man i 1989 for første gang en syvende færge i sommerperioden og opnåede dermed et rekord antal færger og afgange.  

1988

Foto: PF Anders Knudsen, LF Folketidende


Shopping ombord og på land

Gennem årene har muligheden for indkøb været en fast bestanddel af færgerejsen. Så da de tidligere Storebæltsfærger, M/F Dronning Margrethe II og M/F Prins Henrik, blev indsat på overfarten i starten af 1980’erne, blev de ombygget, så de fik store butikker ombord.

Da det toldfrie salg blev afviklet i slutningen af 1990’erne, åbnede Scandlines i stedet en mindre butik i Puttgarden. Den blev i 2001 afløst af BorderShoppen – en 8.000 m2 flydende grænsehandelsbutik, der har Nordeuropas største udvalg af vin og er et slaraffenland med et kæmpe sortiment af slik og chokolade. Hertil valfarter især skandinaviske rejsende, som nyder godt af lavere tyske priser.


Previous_Btn   Next_Btn

Scandlines - Der er noget ved at sejle