Left navigation


Berlin - et væld af fantastiske oplevelser

Besøg Berlin hele året

Berlin byder på spændende oplevelser uanset årstid, og er altid et besøg værd, enten som miniferie eller en del af ferien længere sydpå.

Fra Rostock er der kun 2 timers kørsel til Berlin og et væld af fantastiske oplevelser. Turen via Gedser-Rostock er 150 km. kortere end via Rødby-Puttgarden, så du er hurtigt fremme.

Easter Ticket

499,-
Book nu

* Easter Ticket via Gedser-Rostock – bil op til 6 m lang med op til 9 personer. Kan kun købes online. Begrænset antal billetter pr. afgang. Billetten er gyldig i perioden 26.03.2015-12.04.2015.

Besøg Berlin hele året. Storbyen byder på spændende oplevelser uanset årstid:

Forårs-getaway i Berlin er hurtig at komme til. På bare 6 timer fra eksempelvis København kan du være på en bar i Berlin fredag aften og stadig have hele lørdagen og det halve af søndagen til hyggelige middage, museumsbesøg og weekendshopping.

Sommerferie – hav tid til fordybelse i Berlin og besøg byens mange museer om 2. Verdenskrig, Muren, de historiske monumenter og mindesmærker. Og tag en dukkert i havnebadet, hvis det er varmt. Nyd at du kan smage på hele verdens køkken, endda meget billigere end hjemme. Medbring din cykel og tag en tur på de mange cykelruter, hvor du kan køre helt ugeneret i smuk natur.

Efterårsaktiv – kickstart de mørke måneder med Berlin maraton, hvert år i september. En tradition der tiltrækker mange danskere både på og langs ruten. Nyd også Festival of Lights i uge 42, hvor mange store attraktioner bliver til en helt ny oplevelse.

Juleweekend i Berlin – ingen kan lave julemarkeder som tyskerne. Sprøde kanelduftende lækkerier, dampende glühwein, boder med fint håndværk og hygge så tyk, man næsten kan skære i den. Berlin har selvfølgelig et utal af slagsen, lige fra det traditionelle til det økologiske – her er noget for enhver smag.

Læs mere om oplevelser i Berlin på www.visitberlin.de og om oplevelserne, der venter lige uden for Berlin i Brandenburg på www.reiseland-brandenburg.de. Her kan du også læse om Berlin Welcome Card, som giver op til 50% rabat på mange attraktioner, museer osv.

Med bil og færge til Berlin

Fleksibilitet, tid til at være sammen og ferie i dit eget tempo. Det får du, når du rejser med bil og færge til danskernes yndlingshovedstad, Berlin. Snup en pause på færgen, stræk benene, få noget lækkert at spise, nyd den friske havluft og lad børnene brænde en god portion krudt af.

Med bilen har I maksimal fleksibilitet - køb en FLEX billet og tag hjem en dag senere, hvis det passer jer bedst. Indkøb, kufferter, kæledyr og selv svigermor er der plads til. Det er nemlig samme pris, selvom alle bilens sæder er fyldt. Berlin er altid et besøg værd, enten som miniferie eller en del af ferien længere sydpå. Nyd også de mange muligheder og den skønne natur mellem Rostock og Berlin samt rundt om Berlin, så er køreturen en nydelse.

Economy

DKK 499,-
Book nu
* Economy-enkeltbillet via Gedser-Rostock. Bil op til 6 m inkl. 9 personer. Kan kun købes online senest 14 dage før afrejse. Begrænset antal billetter pr. afgang. Forudsætter medlemskab af SMILE.

Derfor skal du tage til Berlin

Berlin er en smeltedigel af sprudlende initiativer, historiske seværdigheder, de nyeste storbytrends og grønne cykelstier. Du får her 5 alternative grunde til at tage til Berlin:

Initiativ: Tysklands hovedstad emmer af initiativ. Den gamle, nedlagte lufthavn Tempelhof Airport er i dag lavet om til park og eventområde. Og en del af floden Spree bliver omdannet til strandbar midt i storbyen.

Særpræg: Berlin består af bydele, der hver har sit særpræg. De seneste år er de gamle kvarterer Kreuzberg og Prenzlauer Berg blomstret og blevet områder, hvor diversiteten trives. Cafeer, hvor kaffen er stærk, og alle møbler er til salg, butikker med de nyeste trends, genbrug fra før Murens fald og restauranter fra alle verdenshjørner er at finde her.

Forandring: Berlin har som få byer i Europa forandret sig de sidste cirka 65 år og har formået at følge med sin egen udvikling. Fra 2. Verdenskrigs-ramt til zoneopdelt i Øst og Vest til en genforening af byen i 1989, der i 2014 kan fejres med et 25-års jubilæum. Monumenter og museer markerer byens udvikling.

Grøn storby: Berlin har som en af få storbyer et netværk af cykelstier, blandt andet langs floden Spree, der gør det muligt at opleve Berlin næsten uden at møde biler. Byen er i øvrigt velegnet til at cykle rundt i – tag cyklen bag på bilen, det koster ikke ekstra på færgen.

Rundt om Berlin: Kun 30 min. fra Berlin ligger Potsdam, som er helt unik smuk med det historiske slot Sanssouci og masser af skov og søer. Besøg også filmpark Babelsberg, kendt for sine filmstudier.

Economy

DKK 499,-
Book nu
* Economy-enkeltbillet via Gedser-Rostock. Bil op til 6 m inkl. 9 personer. Kan kun købes online senest 14 dage før afrejse. Begrænset antal billetter pr. afgang. Forudsætter medlemskab af SMILE.


Nedenstående betingelser gælder for billettypen Economy. For andre specialbilletter gælder særskilte betingelser. Der tages forbehold for fejl og mangler.

Booking

Booking er mulig indtil 14 dage før afgang.
Kan kun bookes online.
Det er muligt at kombinere en Economy billet med en Economy EXTRA eller FLEX billet på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Gyldighed

Billetten er gyldig til den bookede afgang.

Check-in tider før planmæssig afgang

Gedser, Rødby, Puttgarden, Rostock: 15 minutter.
Billetten er kun gyldig til den bookede afgang, hvis check-in tiden overholdes i havnen.

Ændringer (ombooking)

Ombooking er ikke mulig.

Refundering

Billetter kan kun refunderes hos Scandlines Service Center. I tilfælde af afbestilling indtil den 15. dag før den bookede udrejse refunderes 50% af billettens pris.*
Herefter kan refundering ikke finde sted.

* Der er 24 timers fortrydelsesret efter booking af en billet. Inden for denne tidsfrist kan billetten afbestilles og hele beløbet bliver refunderet. Ved alle senere afbestillinger fratrækkes et administrationsgebyr på DKK 75,00 (pr. billet) iht. gældende refunderingsregler for den pågældende billet. Beløb under DKK 40,00 bliver ikke refunderet. Det refunderede beløb indbetales på det kreditkort eller på den konto, som blev anvendt til den oprindelige betaling. Det er ikke muligt at refundere billetten til kontanter i Check-In eller hos vort Service Center. I tilfælde af afbestilling kontakt venligst straks vor Service Center hotline: +45 33 15 15 15 eller pr. e-mail. Send derefter din billet til: Scandlines Danmark A/S, Service Center, Havneholmen 25, DK-1561 København V. For afbestillinger modtaget pr. post regnes datoen for poststemplet som afbestillingsdagen.


Scandlines - Der er noget ved at sejle