Left navigation


Berlins julemarkeder

Weihnachtsmarkt_Schloss_Charlottenburg

Kom i julestemning i Berlin


Tyskernes hovedstad svømmer over i julemarkeder i den sidste måneds tid inden højtiden.
Køb gaver, julepynt, delikatesser og nyd et krus dampende varm glühwein. Julestemningen stiger med garanti imellem de granpyntede og lysdekorerede boder og pavilloner.

Economy

Fra DKK 245,-
Book nu
En Economy-billet gælder for 1 bil (maks. 6 meter) med op til 9 passagerer og ubegrænset bagage. Billetten skal bookes senest 14 dage før afrejse og kan kun bookes online. Du skal være SMILE-medlem. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ganske gratis, samtidig med at du booker din billet. Der er begrænset antal pladser og afgange.
Guide til Berlins 5 bedste julemarkeder
Sikken voldsom trængsel - og sikken stemning! Berlins flere end 60 julemarkeder gør alt, hvad de kan, for at publikum får en dejlig oplevelse samtidig med, at de køber lækkerier til at sprede glæde i juledagene, hvis ellers varerne holder så længe. 

Vi tager dig med til de 5 bedste, hvor lyset strømmer ud fra kilometervis af guirlander iklædt grangrene. Høje, pyntede juletræer og luftgynger rager godt op, mens pariserhjul og karruseller drejer rundt og rundt og skaber bevægelse og glæde. Boderne bugner med kunst og kunsthåndværk i læder, filt, glas, papir og metaller. 

Smag dig frem
Skal man spise sig igennem alt det, de venlige sælgere tilbyder, vil det nok tage hele december. Lad os begynde med de søde sager, for liflige dufte fra pavilloner med nybagte æbleskiver, vafler, honningkager, julekager (Stollen), chokolade og konfekt trækker de besøgende til sig. Ind imellem finder man også sunde sager som nødder af alle slags og tørrede skiver af æble.

Glühwein, gløgg og jägerté er godt mod både kulde og julestress. Nu med varme i kroppen melder sulten sig efter rigtig mad. Mange af gæsterne stiller den hurtige sult med grillede pølser og en velskænket fadøl. De lidt større måltider er ofte hentet ud af det tyske køkken, men stadig flere boder sælger retter fra alverdens lande og understreger Berlins internationale betydning.

Besøg flere julemarkeder
Selv om mange boder ligner hinanden fra det ene julemarked til det næste, så er de ret forskellige. Julemarkedets fysiske placering giver det på samme tid et udtryk og et særpræg. Derfor er det en god idé at besøge flere julemarkeder på samme tur og opleve denne forskellighed.

Nogle er moderne, men mange julemarkeder har et afsnit med Middelalderen som tema, hvor sælgerne er udklædt, og en del boder er arbejdende værksteder inden for kunsthåndværk. 

Det flotteste tidspunkt er, når dagslyset svinder, og tusmørket sænker sig. Lyshavet strømmer ud fra pavilloner og boder. Dampe fra varme drikke og røgen fra glødende trækulsgrill stiger til vejrs. Jævnligt er der optræden og musik fra scener og festtelte til at hæve stemningen yderligere.

Economy

Fra DKK 245,-
Book nu
En Economy-billet gælder for 1 bil (maks. 6 meter) med op til 9 passagerer og ubegrænset bagage. Billetten skal bookes senest 14 dage før afrejse og kan kun bookes online. Du skal være SMILE-medlem. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ganske gratis, samtidig med at du booker din billet. Der er begrænset antal pladser og afgange.
Gendarmenmarkt
De spidse hvide telte dekoreret med utallige lys forvandler én af byens smukkeste pladser til et romantisk, hvidt vinterlandskab. WeihnachtsZauber Gendarmenmarkt i Mitte hører til de mest elegante julemarkeder i Berlin.
 
Charlottenburg
Foran slottet i Charlottenburg byder julemarkedets ca. 250 boder sig til i denne historiske kulisse. Det fornemme og mere end 300 år gamle barokslot er pyntet op med stemningsfulde lyssætninger.

Rotes Rathaus (Det røde rådhus)
Hører til blandt Berlins flotteste julemarkeder, der foruden sine mange boder har en stor skøjtebane og et 50 meter højt pariserhjul med panoramaudsigt over markedet og byen. Dukketeater, gøglere og tilmed en lille dyrehave med får og æsler samt mulighed for en trækketur på en pony. Flere gange dagligt ankommer julemanden til markedet på sin kane trukket af rensdyr.

Spandau
I forstaden Spandaus gamle bydel finder du Berlins største julemarked med omkring 250 stande på hverdage og op mod 400 i weekenden. Det hyggelige marked strækker sig over flere gader.

Lucia i Kulturbrauerei
Børnekarrusel og luftgynger, bungee-trampolin og ridderborg - og selvfølgelig besøg af julemanden dagligt mellem 17 og 18 samt et indendørs børneprogram i weekenden fra kl. 16-18. Et af de mindre julemarkeder i Berlin med 60 boder og meget børnevenligt.
Lucia Julemarked i Kulturbrauerei i Prenzlauer Berg skiller sig ud på flere måder: Dels er markedet dedikeret til de nordiske juletraditioner, dels er placeringen i gårdene til det historiske bryggerikompleks i røde og gule mursten anderledes. 

Hvis disse 5 julemarkeder ikke er nok, så finder du flere julemarkeder på denne liste.
 

Economy

Fra DKK 245,-
Book nu
En Economy-billet gælder for 1 bil (maks. 6 meter) med op til 9 passagerer og ubegrænset bagage. Billetten skal bookes senest 14 dage før afrejse og kan kun bookes online. Du skal være SMILE-medlem. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ganske gratis, samtidig med at du booker din billet. Der er begrænset antal pladser og afgange.

Gendarmenmarkt
Åbningstider:
21. november-31.december
Dagligt kl. 11-22
24. og 31. december kl. 11-18
Entré: 1 €

U2 og U6 til Stadtmitte

Læs mere om Gendarmenmarkt her.

Charlottenburg
Foran slottet på Spandauer Damm
Åbningstider:
21. november-26. december
Mandag-torsdag kl. 14-22
Fredag-søndag kl. 12-22

S-Bahn 41 - 42 - 45 - 46 Westend (Ringbahn)
U-Bahn station 7, Richard-Wagner-Platz
Busrute 145, 109, 309

Læs mere om Charlottenburg her.

Rotes Rathaus
Rathausstrasse 15, Berlin-Mitte
Åbningstider:
21. november-29. december
Mandag-fredag kl. 12-22
Lørdag-søndag kl. 11-22

U og S-Bahn til Berlin Alexanderplatz

Læs mere om Rotes Rathaus her.

Spandau julemarked
Carl-Schurz-Straße
Altstadt Berlin-Spandau
Åbningstider:
23. november-23. december
Søndag-torsdag kl. 11-20
Fredag-lørdag kl. 11-22

S-Bahn 5 til Berlin-Spandau
U-Bahn 7 til Rathaus Spandau

Læs mere om Spandau julemarked her.

Lucia julemarked
Kulturbrauerei
Knaackstraße 97 / Sredzkistraße 1 / Schönhauser Allee 36-39
Åbningstider: 
21. november-22. december
Lørdag-søndag kl. 13-22
Mandag-fredag kl. 15-22

U-Bahn: U2 til Eberswalder Straße, ca. 410 m til fods
S-Bahn: til Schönhauser Allee

Læs mere om Lucia julemarked her.

Economy

Fra DKK 245,-
Book nu
En Economy-billet gælder for 1 bil (maks. 6 meter) med op til 9 passagerer og ubegrænset bagage. Billetten skal bookes senest 14 dage før afrejse og kan kun bookes online. Du skal være SMILE-medlem. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det ganske gratis, samtidig med at du booker din billet. Der er begrænset antal pladser og afgange.

Scandlines - Der er noget ved at sejle