Left navigation


På ski i Sverige og Norge

Scandlineshh-skiinspiration-400x250

Vinterglæde i sneen

Både Sverige og Norge byder på fantastiske oplevelser i sneen. Tag familien med og oplev nogle af de bedste skisportssteder i Skandinavien.

AutoBizz Smart

Tilmeld nu
Læs mere
AutoBizz Smart aftalen har ingen bindingsperiode.  Det årlige gebyr er på 205:-, som trækkes automatisk.

Oplevelser i den norske sne

Du behøver ikke tage til Alperne for at opleve fantastiske løjper og pister. I Norge strækker skisæsonen sig over seks måneder, og sneforholdene er rigtig gode - og servicen i top. Hvad enten du er til langrend, slalom eller snowboard findes det på et af Norges mange skisportssteder.

scandlineshh-ski-familie

Vi har samlet et par af de nærmeste skisportssteder i Norge, som du forholdsvis let kan køre til med familien. Skisportsstederne har alle opsat "snekameraer", så I via deres hjemmeside hurtigt kan se om der er sne på løjperne og pisterne.

Hafjell

 

Hafjell ligger ca. 690 km fra Helsingborg og tager omkring 7-8 timer i bil. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af skioplevelser - og der er til rigtig mange dages gode oplevelser. Med 44 km spor og 32 pister i grøn, blå, rød og sort bør der være udfordringer for både nybegyndere og rutinerede. Hafjell har desuden tre terrænparker med udfordrende jumps og rails for alle snowboardere. Der er muilghed for at at leje ski, og du kan også deltage i skiskole, hvis teknikken er lidt rusten.

1.030 højdemeter - 16 lifte - 32 pister

Læs mere Hafjells hjemmeside

Trysil

Trysil ligger ca. 710 km fra Helsingborg og det tager omkring 8 timer at køre dertil i bil. Trysil er Norges største skisportssted og du finder over 70 km spor fordelt på tre sider af fjeldet. Når dagen på ski er slut, kan du slappe af i en af de hyggelige barer eller nyde en middag på en af de gode restauranter i området. På Trysil bliver du ikke skuffet, og alle former for ski- snowboard- og snesult kan stilles på fjeldet.

1.132 højdemeter - 31 lifte - 7 stolelifte - 68 pister

Læs mere Trysils hjemmeside.  

scandlineshh-vinter-collage

AutoBizz Smart

Tilmeld nu
Læs mere
AutoBizz Smart aftalen har ingen bindingsperiode.  Det årlige gebyr er på 205:-, som trækkes automatisk.

Sne, ski og sjov i Sverige

I Sverige findes omkring 200 skisportssteder, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Her er plads til både nybegyndere og de mere erfarne, og skal børnene med, er der særlige områder med fokus på aktiviteter for mindre størrelser. Tag turen ud i det fantastiske landskab på langrend eller nyd godt af de velpræparerede pister, der kan sætte fart under skiene.

scandlineshh-sverige-ski-udsigt

Vi har samlet et lille udpluk af de nærmeste skisportssteder i Sverige, som du let kan komme til med familien. Hvad enten det blot skal være en enkelt dag på ski eller flere. Skisportsstederne har alle opsat "snekameraer", så I via deres hjemmeside hurtigt kan se om der er sne på løjperne og pisterne.

Vallåsen

Vallåsen ligger blot 70 km fra Helsingborg og byder på enestående vinteroplevelser med lange bakker, store skiområder, stolelifte, slæbelifte, skiudlejning og tilhørende service. Skiskolens begynderområde har en 200 m lang børnelift og om aftenen kan du få glæde af en oplyst piste til de sene ture. På området findes både kiosk og grillpladser samt fine toiletforhold. Trænger benene til en pause eller hænderne til lidt varme, er der også mulighed for at holde en behagelig pause i varmestuen eller restauranten. 

145 højdemeter - 7 lifte - 11 pister

Læs mere Vallåsens hjemmeside.

Isaberg

Isaberg er Sydsveriges største og mest komplette vintersportcenter, og er både for erfarne skiløbere, nybegyndere og børn. Det tager to-tre timer at køre de ca. 180 km fra Helsingborg, og det kan nås på en dagstur, hvis du står lidt tidligt op. Men familien vil helt sikkert elske at bruge en weekend eller et par dage i de dejlige bakker, og nyde aftenerne sammen i en af de mange hyggelige hytter. Hele sæsonen findes professionelle skilærere på området, som kan hjælpe dig, hvis du gerne vil løbe bedre eller hurtigere. Måske dine færdigheder eller carvingteknik kunne få glæde af en tur i den avancerede skiskole. På Isaberg findes også mulighed for skiskole for handicappede, enten som gruppe eller privatperson.

700 højdemeter - 8 lifte - 10 pister

Læs mere på Isabergs hjemmeside.

Vångabacken

Vångabacken ligger naturskønt, lige ved spidsen af Ivösjön, godt halvanden times kørsel fra Helsingborg, og var blandt de nominerede til "Årets Skidanläggning 2017". Området er primært åbent i weekenden og byder på brønne, blå og røde pister. I sæsonen er der fast skiskole hver lørdag og søndag for børn (fra 6 år) og voksne. Man kan ikke forhåndstilmelde sig, og pladserne sælges efter først-til-mølle princippet. Der findes cafeteria, grillpladser og god parkering. 

132 højdemeter - 2 lifte - 6 pister

Læs mere på Vångabackens hjemmeside

Ulricehamn

Ulricehamn Skicenter ligger ca. 230 km. fra Helsingborg, og er et af de hyggeligste og mest alsidige skiområder i det sydlige Sverige. Gode alpinbakker, stort snowboardområde og flot langrendsområde, som alt sammen er sikret med snekanoner. Her findes udfordringer for alle aldre, og skiskole for de, der trænger til opfriskning af teknik. Restauranten fungerer som centralt mødested på området og der findes også en sportsshop, hvis man skulle have glemt noget udstyr hjemme. 

300 højdemeter - 7 lifte - 6 pister

Læs mere på Ulricehamns hjemmeside

scandlineshh-vinter-ski-collage

AutoBizz Smart

Tilmeld nu
Læs mere
AutoBizz Smart aftalen har ingen bindingsperiode.  Det årlige gebyr er på 205:-, som trækkes automatisk.

Scandlines - Der er noget ved at sejle