Left navigation


Velkommen tilbage om bord – vi har savnet jer

Tyskland har åbnet grænsen fra Danmark ind i Tyskland

Det betyder, at vi endelig kan byde dig velkommen om bord på vores færger, og det har vi glædet os til. Du kan igen nyde god kaffe og mad om bord – ligesom Onboardshop på færgen og BorderShop i Puttgarden og Rostock også er åbne og klar til at tage imod dig.

Din sikkerhed er vigtig for os

Når du rejser med vores færger, er det vigtigt for os, at du får den bedste oplevelse. Derfor har vi sat masser af håndsprit og tydelige afstandsmarkeringer op både på vores færger og i BorderShop.

Vi er opdaterede på de nyeste sikkerhedsforanstaltninger, og vi følger altid myndighedernes anvisninger, så vi er helt klar til igen at byde jer velkommen under de rette forhold. Det er meget vigtigt for Scandlines, at du som passager til enhver tid kan føle dig sikker, når du rejser med os. Det gælder både din sikkerhed til søs og din sikkerhed i forbindelse med COVID-19.

  • Vi sørger for at følge reglerne for håndvask og har opsat ekstra håndsprit tilgængeligt for passagerer.
  • Vi har opsat plakater med råd til at undgå smittespredning på alle færger.
  • Vi rengør alle steder, mange hænder berører, hele tiden med desinfektionsmiddel. Herunder dørhåndtag, gelændere, vandhaner og trykknapper til toiletudtræk.

Indrejse til Tyskland

Vær venligst opmærksom på at Tyskland har restriktioner på indrejse for personer, der har opholdt sig i risikolande. Læs mere på Bundesministerium für Gesundheit (English)

Spørgsmål og svar

Nedenfor har vi listet de spørgsmål, der kommer til Scandlines kundeservice og via Facebook, og som vi vurderer er interessante for andre.

  • Kan man komme med færgen til Tyskland?

Ja, alle igen sejle med vores færger på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. For at forebygge smittespredning bør personer, der er syge eller har symptomer på COVID-19 dog blive hjemme.

Scandlines følger fortsat råd og vejledning fra både Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet samt danske og tyske myndigheder. Se mere her.

Følg vores generelle trafikinformation her

  • Vil der være et max på antal personer pr overfart?

Vi har begrænset det maksimale antal passagerer om bord med omkring 35 procent, dog lidt forskelligt fra færge til færge, og har dermed sikret, at der er god plads til alle passagerer. Forsamlingsforbuddet gælder ikke almindelig brug af offentlig transport og heller ikke færger. Der er et lavt antal passagerer på hver overfart i gennemsnit. Endvidere er der mulighed for at lægge sin transport uden for myldretiden. Færgen er desuden stor, så det er let at sætte sig spredt og dermed undgå tæt kontakt. 

  • Må jeg blive siddende i min bil under overfarten?

Som udgangspunkt anbefaler vi vores rejsende at gå op på dækket og nyde turen. Færgen er stor, og der er god plads til at holde afstand. Endvidere overholder vi alle retningslinjer ifm. COVID-19.

Men ønsker du at blive i bilen under overfarten, er der også mulighed for det.

Sådan gør du: Du skal i forbindelse med check-in informere vores personale i check-in-boksen om, at du og bilens øvrige passagerer ønsker at blive i bilen under overfarten. Sammen med din billet får du udleveret en seddel med anvisninger til, hvordan du skal forholde dig. Det er vigtigt, at du og bilens øvrige passagerer overholder disse anvisninger.

Antallet af passagerer, der kan opholde sig i bilen under overfarten, er maks. 100 passagerer i 20 biler. Hvis antallet af passagerer, der ønsker at blive i bilen under overfarten, overstiger dette tal, må vi henvise til næste afgang. Man må ikke starte motoren under overfarten. Der er ikke toiletter på bildækket, og det er desuden ikke tilladt at ryge i bilen under overfarten.

Hvilke forholdsregler gør i jer i havnen og om bord på færgen?

I havnen er der ikke tæt kontakt, da man holder i sin bil. På færgen sørger vi for at følge reglerne for håndvask og har håndsprit tilgængeligt for passagerer. Beholderne bliver hurtigt tømt, og vi fylder dem så hurtigt, det kan lade sig gøre. Vi har opsat plakater med råd til at undgå smittespredning på alle færger. Vi rengør alle steder, mange hænder berører, hele tiden med desinfektionsmiddel. Herunder dørhåndtag, gelændere, vandhaner og trykknapper til toiletudtræk.

  • Såfremt der er ændringer pga. corona, og man allerede har bestilt billet, vil man så få direkte besked eller vil man skulle holde sig opdateret et sted?

Vores kundeservice kontakter dig, hvis du har en reservation til en afgang, der bliver ændret, og vores kundeservice har dine kontaktdata. Det er altid en god idé at holde sig orienteret på scandlines.dk

  • Modtager jeg en mail, hvis min færge aflyses pga. corona?

Vores kundeservice kontakter dig, hvis du har en reservation til en afgang, der bliver aflyst, og vores servicecenter har dine kontaktdata. Det er altid en god idé at holde sig orienteret på scandlines.dk 

  • Jeg har bestilt en billet, men nu er jeg blevet syg, kan jeg få den refunderet?

Billetter købt på betingelser, som giver mulighed for refundering af billettens pris, kan naturligvis altid refunderes. I forbindelse med køb af færgebillet bliver du altid tilbudt at tilkøbe afbestillingsservice, så du har mulighed for at afbestille billetten på et senere tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt. 

  • Kan jeg få refunderet min billet, som jeg ikke kunne benytte pga. rejserestriktioner?

Vi følger løbende udviklingen i COVID-19. Det gælder også de officielle rejsevejledninger. Som færgeoperatør indgår vi dog kun en kontrakt om transport og yder dermed ikke tjenesteydelser på rejse- eller pakkerejseområdet. Vi er derfor ikke omfattet af de meget omtalte refusionskrav.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte vores kunder i denne vanskelige situation og hjælpe dem til at finde alternative løsninger for at forhindre tab. Billetter købt på betingelser, som giver mulighed for refundering af billettens pris, kan naturligvis altid refunderes. I forbindelse med køb af færgebillet bliver du altid tilbudt at tilkøbe afbestillingsservice, så du har mulighed for at afbestille billetten på et senere tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt.

Selv hvis du har fravalgt afbestillingsservice, tilbyder Scandlines ekstraordinært, at kunder med bookinger til afrejse til og med den 14.06.2020 kan ombooke deres billet uden gebyr. Du kan også vælge at opgradere en Economybillet til en Economy Extrabillet ved at betale prisdifferencen. Der er også mulighed for at få et tilgodebevis på samme værdi som billetprisen på den ubrugte billet. Tilgodebeviset kan benyttes til en ny billet med afrejse indtil slutningen af 2021. En booking med tilgodebevis skal gennemføres senest 31.12.2020. Kontakt vores kundeservice på scandlines@scandlines.com for at få et tilgodebevis eller ring på +45 33151515 for ombookning eller mere information.

  • Kan man som SMILE medlem indløse sin billet til SMILE point, i stedet for ombooking/tilgodebevis?

Scandlines tilbyder ekstraordinært, at kunder med bookinger til afrejse til og med den 14.06.2020 kan ombooke deres billet uden gebyr, dog opkræves en eventuel prisdifference. Der er også mulighed for i stedet at få et tilgodebevis til brug på et senere tidspunkt. Det er desværre ikke muligt at ombytte sin billet til SMILE point

  • Kan en Economy billet ombookes til en anden type billet?

Scandlines tilbyder ekstraordinært, at en Economybillet til afrejse til og med den 15.06.2020 kan ombookes uden gebyr. Du kan også vælge at opgradere en Economybillet til en Economy Extrabillet ved at betale prisdifferencen. Der er også mulighed for at få et tilgodebevis på samme værdi som billetprisen på den ubrugte billet. Tilgodebeviset kan benyttes til en ny billet med afrejse indtil slutningen af 2021. En booking med tilgodebevis skal gennemføres senest 31.12.2020. Kontakt vores kundeservice på scandlines@scandlines.com for at få et tilgodebevis eller ring på +45 33151515 for ombookning eller mere information.

  • Er der åbent i BorderShop?

Ja, fra den 02.06.2020 er er igen åbent i BorderShop Rostock, mens BorderShop Puttgarden åbner den 15.06.2020. Se tilbud og åbningstider på bordershop.com. Vi har under hele perioden haft åbent i Easymarked, og det fortsætter naturligvis. Her er der åbent fra 06.00-22.00.

  • Er der nogle begrænsninger på hvor mange der må være i BorderShop af gangen?

Der må være maks. 700 kunder i BorderShop Puttgarden samtidig og maks. 120 kunder i BorderShop Rostock. Der er ind- og udgangstællere, der sikrer, at dette tal ikke overskrides. Vi følger myndighedernes anbefalinger for at mindske smittespredning. Der er på tysk side midlertidigt indført påbud om at bære mund- og næsebeskyttelse i alle butikker. Du skal derfor dække mund og næse, når du opholder dig i vores BorderShop. Det kan du f.eks. gøre ved at binde et almindeligt tørklæde om mund og næse eller ved at bruge mundbind.

  • Er der nogle begrænsninger på hvor mange der må være i Onboardshop af gangen?

Vi har begrænset det maksimale antal passagerer om bord med omkring 35 procent, dog lidt forskelligt fra færge til færge, og har dermed sikret, at der er god plads til alle til hver passagerer. Vi følger myndighedernes anbefalinger for at mindske smittespredning. Der er på tysk side midlertidigt indført påbud om at bære mund- og næsebeskyttelse i alle butikker. Du skal derfor dække mund og næse, når du opholder dig i vores Onboardshop. Det kan du f.eks. gøre ved at binde et almindeligt tørklæde om mund og næse eller ved at bruge mundbind.

  • Hvilken mad og drikke kan man få ombord?

Man kan om bord på alle Scandlines færger få noget at spise og drikke. Vi har åbent i FoodXpress, Scandlines Kitchen og i vores Coffee shop. Dog holder restauranten på Gedser-Rostock, med vores buffet, lukket.

  • Kan man handle ombord?

Ja, Onboardshop er åben. Der er på tysk side midlertidigt indført påbud om at bære mund- og næsebeskyttelse i alle butikker. Du skal derfor dække mund og næse, når du opholder dig i vores Onboardshop. Det kan du f.eks. gøre ved at binde et almindeligt tørklæde om mund og næse eller ved at bruge mundbind.


Scandlines - Der er noget ved at sejle