Left navigation


Sådan bruger du din Bizz

Med en Bizz i forruden kan du nemt og hurtigt tjekke ind på Scandlines' overfarter uden at skulle finde dankortet frem.

Autobizz-skaerm

Dine fordele med en Bizz hos Scandlines

  • Du behøver ikke bestille plads, alt foregår automatisk, også fakturering.
  • Du tjekker hurtigt ind uden brug af betalingskort.
  • Du sparer håndteringsgebyret på DKK 70 i havnen.
  • Du placerer Bizz i bilens forrude over bakspejlet – den aflæses automatisk, når du kører i Automatisk bane i check-in.
  • Du optjener SMILE point på færgebilletter, der er købt med din Bizz – hvis du er SMILE medlem.

Har du ikke en Bizz? Så bestil din Bizz her

EasyGo - her kan du bruge din Bizz

De fleste Bizz'er er tilknyttet EasyGo, som er et samarbejde mellem automatiske betalingsanlæg i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Det betyder ikke blot at, du kan anvende din Bizz på Scandlines' overfarter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg. Du kan også betale med din Bizz i alle betalingsanlæg, som er med i EasyGo. 

Læs mere på EasyGo's hjemmeside

Venligst bemærk, at såfremt du IKKE ønsker at benytte din Bizz ved check-in, skal den opbevares i en folietaske. 

Billetter og priser

Du kan bruge din Bizz til at købe nedenstående billettyper. Billetprisen afhænger af rejsedato, overfart og billettype.

Rødby-Puttgarden:
Vælg mellem en Bizz FLEX og en Bizz Economy EXTRA billet. Priser og øvrige vilkår for disse Bizz billettyper er de samme som for vores almindelige Economy EXTRA og FLEX billetter. For begge billettyper gælder, at billetten vælges ved ankomst til den automatiske check-in i Rødby eller Puttgarden. Her vil den aktuelle pris samtidig blive vist. 

Du kan ikke anvende din Bizz i automatisk check in til biler over 6 meter. Benyt venligst personlig betjent bane.
 
Se aktuelle prisinformationer 

Gedser-Rostock:
På denne rute kan du vælge en Bizz FLEX billet. Priser og øvrige vilkår for Bizz FLEX billetten er de samme som for vores almindelige FLEX billetter.

Du kan ikke anvende din Bizz til biler over 6 meter. 

Se aktuelle prisinformationer

Helsingør-Helsingborg:
Vælg mellem tre forskellige Bizz-aftaler: AutoBizz Smart, AutoBizz Standard og AutoBizz Exclusive. Du får Øresunds laveste pris på dine rejser til Sverige med en AutoBizz Smart aftale. 

Se aktuelle prisinformationer


Scandlines - Der er noget ved at sejle