Scandlines giver udsatte børn og unge i Danmark en ekstra håndsrækning
Fra 1. december kan du om bord på Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden-færgerne købe nogle fantastiske håndknyttede armbånd i ægte faldskærmsline til en helt unik pris på kun 40,- kr.
Alt overskud fra salget af armbåndene går ubeskåret til Ungdommens Røde Kors, som hver dag kæmper for at give udsatte børn og unge en ny fremtid. De afholder bl.a. ferielejre, giver lektiehjælp og driver telefonlinjer for børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Ungdommens Røde Kors har afdelinger over hele landet og hjælper også i dit område, så der er al mulig grund til at købe et – eller tre – af de lækre armbånd.
De kommer nemlig i tre attraktive farver – army, sort, lilla – med kontrastlukning og kan justeres, så de passer til både mænd og kvinder og større børn.
Så hjælp os med at forandre fremtiden for de børn og unge, der endnu ikke har fået hjælp – køb et armbånd – eller et i hver farve!
Begrænset antal – så skynd dig!
Armbåndene kommer i begrænset antal, så sikr dig et eller flere eksemplarer, næste gang du er om bord.