Scandlines hurtigst over Atlanten
Hurtigfærgen Cat-Link V vandt i sommeren 1998 som det første danske skib Atlanter-havets "Blå Bånd", og vandt dermed også det meget prestigefyldte trofæ "Hales Trophy". Atlanterhavets "Blå Bånd" og Hales Trophy gives af en særlig komite til det rederi, der er indehaver af hastigheds-rekorden for sejlads over Atlanten. Og den rekord blev færgen Cat-Link V indehaver af, da hun den 20. juli 1998 passerede Bishop´s Rock ud for Lands End i England, efter en rekordoverfart på to døgn, 20 timer og 9 minutter – og med en gennemsnitsfart på over 41 knob. Den rekord, som Cat-Link V slog var kun en måned gammel, men trofæet har eksisteret siden 1838, da hjuldamperen Sirius gennemførte rejsen mellem New York og South-hampton på 18 døgn, 14 timer og 22 minutter og vandt som det første skib Atlanter-havets Blå Bånd. Siden har tyske, britiske, italienske, amerikanske og franske rederier haft rekorden. Den amerikanske luksusdamper United States rekord stod urørt i mange år, fordi trafik-mønstret over Atlanten ændrede sig fra skibe til fly. Men hurtigfærger kom ind i billedet. Først med Hoovercraft Great Britain, og i juni 1998 blev alle hidtidige rekorder slået af den argentinsk ejede hurtigfærge Catalonia, som krydsede Atlanterhavet med 38,85 knob. Denne rekord stod ikke en måned. Den 20. juli 1998 kunne den dansk-australske besætning under ledelse af kaptajn Claus L. Kristensen indrapportere fire rekorder: |